BLIV REJSEKLAR: Mikrosprogkursus i thai

Har du i nær fremtid planer om at rejse til Thailand?
Har du ingen eller kun få forkundskaber om thailandsk sprog, omgangsformer og kultur?

Så har du i november-december 2015 chancen for at deltage i et mikrosprogkursus, der på 6 timer indfører dig i den thailandske  kulturs hemmeligheder og afmystificerer det thailandske sprogsystem – og alfabet, som absolut ikke ligner vores.

Du bliver i stand til at udtrykke dig høfligt og forstå basale thailandske udtryk – og opnår således en genvej til imødekommenhed, forståelse og gensidig respekt, så du er klar, når du ankommer til Thailand.

TILMELD DIG THAI NU – START I NOVEMBER!

Mikrosprogkurset i thai finder sted i Skanderborg i november-december, og vi har allerede fyldt de første pladser:

Tid: uge 48, 49, 50 – ugedag og tidspunkt efter aftale med kursisterne
Sted: Østergade 3. 2-1, 8660 Skanderborg
Pris: DKK 1.000,- pr. deltager ved 4, maks. 8 deltagere (pris ekskl. moms for private)

Læs mere: Mikrosprogkurser for private

TILMELDING: DU kan nå det endnu!
E dk-france@dk-france.dk . T 8684 8404

KURSUSLEDER:
Nicky Døssing er BBA (bachelor) i International Hospitality Management, som hun afsluttede i Thailand i 2004.  Nicky har boet i Danmark siden 2009 og har arbejdet med opgaver inden for turisme, tolkning og thailandsk gastronomi. I øjeblikket forbereder hun en HF-eksamen. Nicky har undervisningserfaring fra individuelle thaikurser og fra  madlavningskurser.

“I Thailand – som generelt i den asiatiske kultur – ligger det dybt forankret, at man ikke må tabe ansigt og fx udvise vrede eller mishag. Til gengæld kommer man langt med smil og venlighed – og endnu længere, hvis man kan et par thailandske ord og udtryk”, forklarer Nicky.

Mikrosprogkurser i andre sprog

DK&France har indtil nu afholdt mikrosprogkurser i tysk, italiensk, japansk og hollandsk .  Læs artiklen om mikrosprogkurser i Lokalavisen: Fjern sprogbarrieren på bare 6 timer