Turistbranchen

Mikrosprogkurser:
Tal til turisterne på deres sprog!

Nu har du chancen for at lære lige de udtryk, du har brug for, inden for afgrænsede, overskuelige kommunikationssituationer på ”alle” sprog på 6 timers mikrosprogkurser. Det eneste, der kræves af dig er, at du skal være 100% motiveret og sprogligt aktiv i de 6 timer!

Har du ikke som forretningsleder eller ansvarlig for kontakten med udlandet eller for den daglige kontakt med udenlandske gæster, kunder eller forretningspartnere haft lyst til at lære et nyt sprog, bare så du kunne klare dig nogenlunde høfligt og imødekommende? Og bare så du havde lidt mere indsigt via sproget i deres kultur og måde at tænke og handle på?

Og har du ikke i samme tanke tænkt, ”nej, jeg har ikke tid, jeg kan ikke overskue at skulle investere 60 eller 180 timer af min tid i at lære et nyt sprog”? En tanke, der måske skyldes din erfaring, der siger dig, at sidst du lærte sprog, fik du aldrig tid til at øve de brugbare udtryk, til de sad på rygraden og var der, da du fik behov for dem, og at du derfor trænger til at få disse udtryk genaktiveret og ind på rygraden!
Men mindre kan i virkeligheden gøre det og være begyndelsen til lysten og overskuddet til at lære mere, og det er netop idéen bag målrettede mikrosprogkurser!

Hvad er et mikrosprogkursus?

Et mikrosprogkursus er et målrettet forløb på 6 timer i høflige omgangsformer og kulturforståelse på et givet fremmedsprog. Kernen i konceptet er, at du skal lære lige præcis det, der er nødvendigt for at kunne begå dig og forstå en fremmed kultur – hvad enten kultur- og sprogmødet finder sted i forbindelse med forretninger i eller uden for Danmark.

Kursets fornemmeste opgave er at give dig et forspring, et adgangskort og en smutvej til et fremmed sprog- og kulturunivers. Det vil give dig nye fordele og øget selvtillid at kunne beherske de mest basale høflighedskonventioner på fremmedsproget, idet dette vil skabe større respekt og imødekommenhed hos de udenlandske forretningspartnere, gæster, kunder …

Høflighed er nøglen

Vi ved det alle: høflighed er så utroligt vigtig i vores sociale interaktion med andre; både for os selv og for de andre handler det om at forstå og blive forstået! Høflighed omfatter alt lige fra regler for høflighed og omgangstone, normer, der styrer relationerne mellem generationer, køn, klasser og sociale grupper, til sproglig kodificering af visse fundamentale ritualer, der sikrer, at et samfund fungerer. Høflighedskonventioner styrer også forretningskultur og -etik, der afviger fra land til land.

Professionelle undervisere

Alle undervisere er universitetsuddannede og eksperter i sprog og interkulturel kommunikation.

Alle sprog for alle

Det kræver ingen specifikke forkundskaber for dig at deltage i mikrosprogkurserne, som udbydes inden for “alle” sprog, fx:
engelsk, tysk, hollandsk, svensk, norsk, italiensk, spansk, fransk, russisk, …

Færdigheder – Det lærer du!

  • Du bliver i stand til at præsentere dig og kommunikere elementært og høfligt med gæster, kunder eller forretningspartnere på fremmedsproget.
  • Du lærer at udtrykke, hvordan man starter/slutter en samtale, og at forstå, hvad man indledningsvis (oftest) hører.
  • Du lærer, hvordan man kommer høfligt videre i samtalen på et andet fremmedsprog, man behersker.
  • Du lærer nyttige høflighedsudtryk og vendinger osv., som du kommer til at træne gennem minidialoger, der i sværhedsgrad er tilpasset begynderniveau, til du kan dem, så du får noget brugbart med hjem på rygraden!
  • Du lærer om retorikken, udtalen og kulturen, herunder forretningskulturen, på det pågældende sprog sammenlignet med dit eget sprog.
  • Du får nogle gode kommunikationstips med dig.

Hjemmearbejde?

Det du af ren interesse og motivation ikke kan lade være med at øve op til næste lektion. Det er ikke nogen hemmelighed, at repetition og brug af sproget er vejen til at kunne huske og begå sig effektivt på et nyt sprog!

Praktiske oplysninger

Forudsætninger:
Nybegynder (ingen forudsætninger)
Vælg blandt ”alle” sprog:
Engelsk, italiensk, spansk, fransk, hollandsk, japansk, kinesisk, polsk, portugisisk, russisk, arabisk, tyrkisk, tysk, svensk, norsk, thai, swahili, indisk, finsk …
Holdstørrelse:
1-8 deltagere
Varighed:
3 gange 2 timer eller 2 gange 3 timer – som udgangspunkt placeret efter aftale 1 gang pr. uge
Pris:
DKK 1100,-  ekskl. moms pr. deltager ved 4-8 deltagere
Ved under 4 deltagere varierer prisen pr. deltager, som følger:
1 deltager: DKK 3600,-
2 deltagere: DKK 1800,-
3 deltagere: DKK 1300,-
Kursusleder:
Erfaren universitetsuddannet underviser, primært inden for interkulturel erhvervs- og virksomhedskommunikation, med speciale i det pågældende sprog og kulturen i sprogområdet eller -områderne
Kursussted:
DK-France, Det Blå Palæ, Østergade 3, 2-1, 8660 Skanderborg
T 2993 0220
E dk-france@dk-france.dk

TILMELDING:

Via dk-france@dk-france.dk – eller udfyld og send formularen:

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Emne

    Din besked